• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • Google+ Social Icon

Medlem af       

                               Ny om og tilbygning 2014

​Som tidligere nævnt havde vi noget på tegnebrættet og det er nu blevet en realitet. Så det vil vi gerne fortælle lidt om.

I sommeren 2013 viste det sig at vi stadig ikke havde plads nok til alle vores dværgpapegøjer, så måtte vi gå i tænkeboks for at finde en løsning på pladsproblemet.
Vi havde oppe at vende om vi skulle skære ned på nogle af arterne,men det ville vi også være kede af da vi holder af dem alle sammen og det var svært at skulle sætte nogen af dem ud.
Løsningen kom lidt fra en uventet side af,da det viste sig at vores store birketræ var begyndt at rådne i nogle af kløfterne.( vi var ikke meget for at det skulle fældes da det er så stort og flot,samt at det gav en masse skygge til fuglene) Der kom nogle eksperter for at kigge på træet od anbefalede at det blev lagt ned inden det blev for sygt og at det ville vælte af sig selv.( det var Ca 20 m højt og Ca 1 m i diameter) Så var beslutningen ikke så svær at tage selvom det gjorde ondt helt ind i hjertet at det skulle væk.Hold pilen over billedet. 

 Nu gik planlægningen i gang om hvordan det nye skulle se ud, igen var der en mange ideer oppe at vende.(det skulle også bygges sammen med det gamle) Første billed

Tirsdag den 26 november 2013 kom der 2 professionelle top kapre som lagde det store træ ned. Næste billede​

De var bare rigtig dygtige til deres arbejde og de ødelagde ikke noget som helst, selvom der ikke var meget plads at arbejde på, da vores have er lille. Sikke en masse lys og luft det gav i haven da træet var blevet fjernet. Hen over vinteren brugte vi meget tid på at undersøge priser på de forskellige materialer,Samt at studere alle de forskellige ideer som var på tegnebrættet. For at få det bedste ud af det, besluttede vi tillige at nedlægge vores drivhus, så haven blev optimalt udnyttet. 

Mandag den 3 marts 2014 gik vi i gang med at rive hækken op ned til bagboen,for at kunne rykke det nye hus tilbage i skel som de havde givet tilladelse til.(det gav os helt nye muligheder) Første billed
Derefter begyndte vi at grave ud til sokkel så vi kunne se hvor stort det ville blive. 
Næste billed

Den 1 april bestilte vi sokkelsten og de blev leveret allerede dagen efter. 3 april kom der et par stykker og hjalp med at lave sokkel. Der blev arbejdet hårdt for at blive klar til at lave gulv.Vi havde lavet aftale med en del folk om at de skulle komme lørdag den 12 april for at hjælpe med at støbe gulv.Det var rigtig godt vejr da de mødte op kl 9,00 til morgenkaffe inden det hårde arbejde skulle igang.Der blev gået til den i løbet af dagen,(vi havde holdt middagspasuse hvor vi fik en rigtig god frokost) og da vi nåede hen sidst på eftermiddagen var der støbt gulv i det hele.Ca 42 m3 Vi var godt brugte og trætte da vi gik ind for at spise til aften hvor lene havde lavet noget meget lækkert mad som vi nød meget. Efter maden og drikkelsen var der ikke mere strøm på os, så det var bare med at komme i seng og få sovet oven på en lang dag.

Hold musen over billedet.​

I den efterfølgene uge hvor betonen lige skulle hærde fik vi bestilt en hel del materialer så vi kunne komme igang med at opbygge skelettet til det nye fugle hus.

Den 21 april fik vi de første regler sat op og de følgene dage gik det stærkt med at få rest meget af skelettet så vi var klar til at få tag på.Torsdag den 8 maj blev taget leveret og vi ventede på at det skulle blive tørvejr, da det havde regnet et par dage. Om lørdagen da vi stod op var det blevet fint vejr,så vi fik hurtigt fat i et par folk som kom og hjalp med at lægge taget op.Taget er af stålplader så det blev ens med det gamle hus. Der hvor vi har lavet den nye fodergang har vi valgt at lægge lys plader i.Det er noget af det bedste vi har gjort for det giver bare så meget dagslys ind i huset.
Hold pilen over billederne

Vægen ned mod bagboen er lukket så der er læ til at vi kunne Arbejde i tørvejr.

 Ud mod haven er der sat termorvinduer i, så vi kan pille dem af om foråret for at de kan få noget frisk luft igennem hele sommeren.De bliver sat på ca 1 december og taget af igen ca 15 marts. De er lavet så de bare kan hægtes af og på igen. Der er lavet et forrum inden man går ind i selve fugle fugle huset. Der kan vi så opbevarer foder, fodervogn, kasser og forskellige ting.Vi har fået lagt vand ind og der er opstillet en kaffemaskine så man kan tage sig en kop kaffe mens man kigger på fugle.

I starten af juni begyndte vi at isolere vægge og loft, så vi kunne få det beklædt med plader inden der skulle laves voliere. Vi fik det også bygget sammen med det gamle.​

Inden vi forsatte indenfor, fik vi lavet beklædning udvendig ud mod haven, så vi kunne koncentrere os om det indvendige. Herefter forsatte vi med at lave skillerum til voliererne i den nye tilbygning.

De er lavet af plader så fuglene ikke kan se og nappe hinanden i tæerne. Ud mod fodergangen er der også sat plader op i ca 1,2 meters højde, hvori der er lavet en låge og
der er blevet monteret foderkarruseller i alle voliererne. Foroven af voliererne er der sat tråd på, så man kan kigge ind til fuglene.Hele huset er blevet malet hvidt indenvendig, så der er meget lyst.

Den 11 juli 2014 var vi færdige med den nye tilbygning, hvor vi så kunne flytte fra det gamle og ud i det nye. Det var en stor dag at nå der til. Herefter kunne vi så få lavet forsiden om på de gamle voliere, så det hele var ens. Det syntes vi er pænest. Det tog ikke så lang tid at lave det om, så ca en uge efter var det hele klar og færdigt til at sætte fugle i.

Der er lavet strøm og lys i hele huset som styres elektronisk med et døgn/uge ur som er placeret ude i forrummet. Vi har efter om og tilbygning nu 18 volierer ude i haven. En voliere som måler 2 x 4 x 2 (B x L x H) 12 voliere som måler 1 x 2 x 2 og 5 voliere som måler 1 x 3 x 2 meter.

Med denne store ombygning håber vi på at vi har plads nok det næste stykke tid ( men man ved aldrig hvad der sker. Vi havde sat os en deadline som hed 20 juli 2014, for der skulle vi have vores lille nye hundehvalp. Vi overholdt vores tidsplan og det blev færdigt. Der mangler kun at blive malet udenfor, men det bliver ikke før til næste år når træet er tørt.

Det var så vores historie om et nyt fugle hus. De bedste hilsner fra Lene og Mads.

Det færdige resultat.

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now