• Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • Google+ Social Icon

Medlem af       

Vores første 2 år med orangehovedet.

 

Vi havde længe haft de orangehovedet på vores ønskeliste, og da vi så fik tilbudt 2 par i efteråret 2015 sprang vi til med det samme. Vi skulle først have dem i starten af 2016. Da vi jo vidste at vi skulle flytte i andet hus 1 Januar, havde vi det med i tankerne da vi skulle have lavet nyt fugle rum, kunne vi lave en afdeling kun til dem. Vi var så heldige at vi fik lov til at gå i gang med rummet kort før jul 2015. Det var så klar til nye fugle ca. 1 Februar 2016.

Den 28 Februar 2016 flyttede der 2 par af den orangehovedet dværgpapegøje ind i vores fuglehus. De blev sat ind i de bure som vi havde få lavet og de faldt hurtig til.  Vi havde fået at vide at de orangehovedet ikke gik på bunden for at spise, så de skulle have deres mad og vand hængt højt oppe i buret. Til at starte med fik de både før og vand tilbudt både højt oppe og på bunden af buret. Der gik ikke ret lang tid inden at jeg opdagede at der var blevet pillet og spist af foderet i skålene på bunden. Jeg begyndte at holde øje med dem igennem vinduet som vi havde fået lavet ind til det rum som de går i. Lige pludselig så jeg at de hoppede ned og spiste af foderet på bunden og stille og roligt begyndte de også at drikke af vandet som var sat næsten ved siden af foderet. Da de havde gjort det i ca. 2

måneder valgte vi at fjerne mad skålene der var placeret øverst i buret, så de kun får mad på bunden. De får stadig vand  både oppe og nede. Hirse kolberne bliver stadig hængt op.

Da vi nåede til omkring juli måned begyndte det ene par at grave i redekassen, så det var spændene at følge hvad der skete. De fik lavet en god rede og der kom også fire æg. De begyndte at ruge, så det blev spændene at se om der var nogen befrugtet æg. Æggene blev lyst efter ca. 10 dage og der var 2 befrugtet. Så skulle vi bare vente på at der forhåbentlig ville komme unger. Men desværre klækkede de ikke, der var lige slået en stjerne i skallen og så skete der ikke mere ØV ØV.

Vi havde fået at vide ved nogen at de nok kun fik et kuld, så vi måtte bare vente til senere. Der gik ikke mange dage efter at jeg havde smidt æggene ud, til hunnen igen gik i kassen og der kom hurtigt 5 nye æg i reden. Hun begyndte at ruge ca. Den 20 december og  vi vendte igen spændt på om der var nogen befrugtet. Denne gang var der 4 befrugtet æg, så vi var spændte igen. Glæden var kort for da jeg kom ud til dem dagen efter nytårs aften kunne jeg se at der var noget galt. Hun var stået af reden. Min teori er at det har været pga. alt for meget bulder og brag til nytår. ( der var så meget drøn på med store kanonslag og bomberør at det rystede i hele huset.)

Det var bare rigtig ærgerligt, men vi er optimistiske så det skal nok lykkes senere.

Tilbage til November 2016 overtog vi yderlige 2 par samt 2 løse hanner fra en som havde valgt at stoppe med dem. Nu havde vi så 4 hele par.

Hen over vinteren mistede vi desværre et par stykker af fuglene, så det var bare rigtig ærgerligt men de er jo også mere sarte end de andre arter.

I foråret 2017 tog vi et sats og ville have dem i volieren ud i haven. De blev flyttet ud i fuglehuset ca. 15 april hvor der er en inder volierer som de kunne være i indtil det blev bedre vejr udenfor. Da fuglehuset er isoleret var der ca. 15-16 gr. derinde. Det gik bare så godt med at de kom ud i volieren og de stortrives der. Omkring den 20 Maj var det så godt vejr at vi åbnede op til volieren udenfor, så de kunne flyve ud og ind. Ud flyvnings hullet mellem inde og ude er ikke ret stort ( ca. 8 cm.) Men det tog dem ikke ret længe om at lære at flyve igennem hullet, det var inden for en uge. Sikke et dejligt syn og se dem flyve rundt i volieren.

Lige da vi havde fået dem flyttet ud i fuglehuset, blev vi tilbudt nogle flere orangehovedet og det kunne vi ikke sige nej til. Så den 5 Juni kom der 2 nye par hjem fra malaga i Sydspanien. Det var noget af en rejse de havde været på da de er blevet kørt hele vejen herop. De blev først kørt til Belgien hvor de så sad i ca. 14 dage inden der var et af klubbens medlem der var nede og hente dem det sidste stykke vej til Danmark. Da vi fik dem hjem blev de holdt for sig selv i 14 dage inden de blev lukket sammen med de andre. 2 uger efter de var lukket sammen mistede vi desværre 3 af fuglene. Nu syntes jeg det var ved at være lidt træls at der døde nogen indimellem. Men vi har ikke mistet modet med dem så vi ser fremad. Resten af sommeren har dem der er tilbage bare hygget sig rigtig meget og nydt at være ude.

Ca. Midten af september tog vi dem ind inden det blev for koldt ude. De kom ind i rummet hvor de går ved ca. 15 gr. De hygger sig og de er begynd at vise interesse for kasserne (3 hele par lige pt.)

Hen over sommeren tog vi yderlige en ny beslutning hvor vi valgte at satse 100% på de orangehovedet. Det var igen en meget svært at skulle skille sig af med de andre arter som vi havde. Da de orangehovedet kom ind blev alle de andre fugle solgt. (vi har stadig volieren med kanariefuglene) Det var lidt tomt lige pludseligt og der var helt stille ude i haven..

Nu har vi kun de orangehovedet og satser alt på dem. Her i foråret 2018 er vi blevet lovet nogle flere fugle, så det glæder vi os til at se hvor mange vi får hjem???? Til sidst vil Lene og jeg selv ønske jer alle en rigtig god og dejlig sæson med masser af oplevelser i fuglenes tegn. 

De bedste hilsner

Mads

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now